I USA bruger man en national fattigdomsgrænse, som fastsættes af den føderale regering. For 2026 ligger grænsen på lidt over 30 dollar om dagen for en enkeltstående person. Dette svarer til en årlig indkomst på omkring 12.000–14.000 dollar for en single, afhængigt af delstat og leveomkostninger.
Forskellene mellem fattige og rige er større i USA end i de fleste andre industrilande, og de sociale sikkerhedsnet er mere begrænsede. Omkring 38 millioner amerikanere lever under fattigdomsgrænsen, og fattigdommen er særligt udbredt i visse delstater og regioner, såsom det sydlige Alabama.
Der findes også en international fattigdomsgrænse på 2,15 dollar om dagen, men den bruges primært til at måle ekstrem fattigdom i udviklingslande og er ikke relevant for USA, hvor leveomkostningerne er betydeligt højere.

Uligheden mellem sorte og hvide

- Medianhusstandsindkomst (estimat): hvide ikke-hispaniske ~ $76,000; sorte ~ $47,000.
- Lønforskel (median individuel indkomst): sorte arbejdstagere tjener typisk omkring 60–75% af, hvad hvide arbejdstagere tjener, afhængigt af køn og uddannelse.
- Fattigdomsrate: andel sorte under fattigdomsgrænsen er cirka dobbelt så høj som for hvide ikke-hispaniske husholdninger.

Årsager (udvalgte, kort)
- Historisk arvelighed: slaveri, Jim Crow, boligdiskrimination (redlining) og arvelige formueforskelle.
- Uddannelse og sociale netværk: forskelle i skolens ressourcer, adgang til højere uddannelse og jobnetværk.
- Arbejdsmarked og diskrimination: lønforskelle efter justering for erhverv og erfaring; systemisk bias i ansættelse og forfremmelse.
- Geografisk og sektormæssig fordeling: højere koncentration i lavtlønssektorer og i områder med færre jobmuligheder.
- Straffesystemets virkninger: højere fængsling påvirker beskæftigelse og indkomstmuligheder.

Konsekvenser
- Mindre opsparing og formueopbygning for sorte husstande.
- Begrænset social mobilitet og større økonomisk sårbarhed.
- Ulig adgang til sundhedspleje, boligkvalitet og uddannelsesmuligheder.

Handlingspunkter / politiske tiltag
- Øge adgang til kvalitetsuddannelse og tidlig barndomsindsats.
- Politik for løntransparens og håndhævelse mod arbejdspladsdiskrimination.
- Bolig- og kreditpolitik (mod redlining, fremme ejerskab).
- Skattemæssige og socialpolitiske tiltag målrettet lavindkomsthusholdninger.
- Programmer for jobtræning, formueopbygning og re-entry støtte efter fængsling.